Hej det er mig, der er Bo
Da jeg blev født, var mit ansigt mere rundt. Du kan se et billede af mig herunder. Mine øjne og næse var meget mindre, og så var mine farver ikke blevet så tydelige, som de er nu. Og nu findes jeg i mange forskellige farver. Der er faktisk også lavet en plakat og en t-shirt med mig.
Siden jeg blev født, har jeg oplevet rigtig mange ting. Jeg har mødt tusindvis af børn og jeg har ikke det mindste imod, at de rører ved mig og laver forskellige ansigter. Det kan jeg faktisk rigtig godt lide. Der er også rigtig mange voksne, som har leget med mine følelser. Der er blevet lavet mange film om de ting, jeg har oplevet. Der er film om dengang, jeg skulle starte i 0. klasse. Nøj, hvor var jeg nervøs. Da jeg skulle have taget blodprøve, var jeg rigtig bange, men heldigvis hjalp min mor mig, og det endte med, at jeg blev rigtig god til det – især det fodbad jeg fik bagefter, var dejligt. Og så er der også lavet film om dengang, jeg var på spillekursus. Før det hadede jeg at tabe og kunne finde på at råbe højt og kaste med tingene. Efter spillekurset er jeg blevet bedre til at spille, men jeg vil stadigvæk helst vinde.
Jeg har været i mange forskellige lande. Sverige, Norge, Færøerne, Island, Grønland, Tyskland, Frankrig, Holland, Østrig, Portugal, Spanien, Sydafrika, Jordan, Brasilien, USA og det sjove er, at når jeg kommer til et nyt land, så kan jeg faktisk allerede sproget. Og så har jeg selvfølgelig også været rundt i hele Danmark. Her har jeg været i vuggestuer, børnehaver, skoler, krisecentre, sygehuse, biblioteker, og jeg har faktisk også været i fjernsynet. Det var ret sjovt.
Jeg hjælper mange børn med at fortælle, hvordan de har det og snakke om både svære, sørgelige og sjove oplevelser. Det kan jeg rigtig godt lide.
Jeg håber, at du kan have glæde af at se filmene om ”Da jeg mistede min far”