Film 11. Bo trækker vejret med fingrene
Indhold:
Bo viser, hvordan han kan hjælpe sig selv ved hjælp af sin hånd og vejrtrækning.
Opmærksomhedspunkter:
Åndedrættet kan være med til at berolige nervesystemet. Når der skal fokuseres på de forskellige fingre, så får hjernen en opgave, der er med til at holde fokus og ikke blive forstyrret af andre tanker. Det er en måde at komme tilbage til nuet.
Intro og arbejde med filmen:
”Nu skal vi se en film om ”Bo trækker vejret med fingrene”. Det er en øvelse Bo bruger til at hjælpe sig selv, når det er svært. Måske den også kan hjælpe dig?
Spørgsmål, som kan stilles efterfølgende:
Hvad syntes I om filmen?
Kender du øvelsen?
Kender du andre øvelser, som hjælper dig?
Aktiviteter:
Lav øvelsen – hvordan var det?
Tænk på noget træls og så lav øvelsen – snak om hvad sker der? Kan du tænke på begge ting?
Tænk på noget dejligt og så lav øvelsen – hvordan var det?