Film 6. Bo skal i skole igen 

Indhold

Bo tænker på, at han skal i skole, og på hvad de andre børn tænker? Hvad hvis han bliver ked af det? Bos mor har snakket med læreren, og aftalt hvad der skal ske. De vil tænde et lys for Bos far. Bo er bekymret for i morgen.

Opmærksomhedspunkter

Forskellige reaktioner mellem børn. Tankemylder om aftenen. Godt at aftale, hvad der skal ske, så barnet er forberedt.   

Intro og arbejde med filmen:

”Nu skal vi se en film om ”Bo skal i skole igen”. Den handler om, hvordan han aftaler med læreren, hvordan klassen skal informeres. 

Spørgsmål, som kan stilles efterfølgende:

Hvad syntes du om filmen?

Hvordan tror du Bo har det med at komme ind i klassen?

Hvordan tror du klassen har det med at se Bo igen?

Har du prøvet at være nervøs, når du skulle ind i klassen – hvorfor?

Hvis Bo nu gik i vores klasse, hvordan skulle vi så tage imod ham på en god måde. 

Aktiviteter:

Byg i Lego eller tegn en situation, hvor du var nervøs. Fortæl om den og hvad der kan være godt for dig at gøre, når du er nervøs.