Film 16. Bo får aflyst en legeaftale
Indhold:
Bo er vred, da han får aflyst en legeaftale, som han har glædet sig til, og pludselig handler det om, at hans far ikke kan være bekendt at være død.
Opmærksomhedspunkter:
Nogle gange kan oplevelser og følelser startet med en ydre faktor bevæge sig over eller ramme ned i noget, som fylder i barnet.
Intro og arbejde med filmen:
Nu skal vi se en film om ”Bo får aflyst en legeaftale”. Den handler om, hvordan Bo reagerer på at få aflyst en legeaftale.
Spørgsmål, som kan stilles efterfølgende:
Hvad syntes du om filmen?
Hvorfor tror du, at Bo bliver så vred?
Har du oplevet at blive meget vred på en person? Hvad havde han eller hun gjort, der gjorde dig vred?
Hvorfor tror du, man bliver vred?
Hvad er godt at gøre, når du er vred?
Aktiviteter:
Brug FACE:IT til at lave en film om situationer, hvor du selv pludselig kan blive sur. Fx at du er træt, og en beder dig om noget, eller at du lige er i gang med et spil, og så siger mor, at du skal komme nu.
Tegn en situation, hvor der var en, som blev vred, og du faktisk ikke forstod hvorfor.