Film 19. Bo skal holde jul i morgen
Indhold:
Bo glæder sig ikke til juleaften. Han har svært ved at forestille sig juleaften uden sin far. Han glæder sig dog til gaverne, men vil gerne bytte dem for at få sin far igen.
Opmærksomhedspunkter:
Juleaften er en af de dage, som kan være svære, da de er fyldt med ambivalent følelser – glæde over at det er juleaften og savnet over det, som ikke er mere. Familien skal finde en anderledes vej/måde at holde jul. Det er en god ide at aftale/snakke om, hvordan dette kan gøres.
Intro og arbejde med filmen:
”Nu skal vi se en film om ”Bo skal holde jul i morgen”. Den handler om, hvordan Bo tænker på, hvordan juleaften kommer til at være uden sin far.
Spørgsmål, som kan stilles efterfølgende:
Hvad syntes du om filmen?
Hvordan holder du jul?
Kender du nogen, som holder det på en anden måde?
Hvad synes du, er det vigtigste ved juleaften?
Hvorfor tror du, at Bo ikke glæder sig til juleaften?
Aktiviteter:
Tegn eller brug FACE:IT til at fortælle os om jeres juleaften
Lav en ønskeliste – der må kun være en materiel ting på. Hvad ønsker du dig ellers?